Viden

Sådan laver du det gode stillingsopslag

Sådan laver du det gode stillingsopslag

Stillingsopslaget udgør den første kontakt mellem din virksomhed og potentielle kandidater. Det påvirker både, hvilke og hvor mange kandidater, du tiltrækker. Alligevel bliver vigtigheden af et godt jobopslag ofte overset og undervurderet.

Ved at investere tid i at udforme et gennemtænkt stillingsopslag kan din virksomhed optimere antallet af relevante ansøgninger. Og dermed kan du øge chancen for hurtigt og effektivt at finde den rette kandidat, som passer ind i din organisation – både kulturelt og fagligt.

Hvad indeholder et godt stillingsopslag?

Et godt stillingsopslag er mere end en generisk opremsning af krav og arbejdsopgaver. Et godt stillingsopslag skal være inspirerende og informativt, så det engagerer potentielle ansøgere. Samtidigt skal det formidle et klart billede af, hvad der forventes af en kommende kollega.

Derudover skal det tiltrække de rette kandidater ved ærligt at kommunikere om både stillingen og virksomheden. Herunder er der mange elementer at forholde sig til i et stillingsopslag. Vi deler herunder vores erfaring – tre centrale komponenter, som vi mener bør indgå i ethvert stillingsopslag.

1. Stillingen

En grundlæggende del af jobopslaget er naturligvis en beskrivelse af selve stillingen. Her kan det være en fordel at starte med en overordnet beskrivelse af rollen for hurtigt at fange kandidatens opmærksomhed. Følg derefter op med en detaljeret liste over konkrete arbejdsopgaver og ansvarsområder. Sørg for at inkludere både de attraktive og de mindre spændende opgaver, så kandidaten får en realistisk og reelt billede af, hvilke opgaver de skal varetage samt hvad jobbet består af som helhed.

Et stillingsopslag bør også specificere jobbets fysiske placering. Dette er særligt vigtigt i en tid, hvor fleksible arbejdsforhold og fjernarbejde bliver stadig mere udbredt. Ved klart at angive den geografiske placering og eventuelle muligheder for rejsedage, hjemmearbejde eller hybridarbejde hjælper du kandidater med at afstemme deres forventninger til stillingen.

Derudover kan du med fordel beskrive arbejdstid og varighed – er det en fuldtidsstilling, deltidsstilling, projektansættelse m.m. Mange kandidater er også interesseret i at vide, hvorvidt der er mulighed for at sætte sit eget præg i rollen. Det kan være, hvorvidt rollen giver mulighed for at præge både processer og kundeoplevelser eller lignende.

2. Kandidaten

En anden vigtig komponent er en beskrivelse af ‘den ideelle kandidat’, hvilket indebærer en klar beskrivelse af ønskede kvalifikationer, kompetencer og personlige egenskaber hos den kommende kollega. Derudover kan du beskrive de egenskaber eller erfaring, der ikke er nødvendige, men som kan være en fordel i stillingen – egenskaber, som kan hjælpe kandidaten med at skille sig ud.

Formålet med dette afsnit er at præcisere både de kompetencer, der er nødvendige for at udfylde rollen succesfuldt, samt de egenskaber, der er fordelagtige. Det omhandler typisk brancheerfaring, uddannelsesbaggrund, sprogkundskaber, it-færdigheder og/eller personlige træk.

Undgå livløse og generiske beskrivelser; anvend i stedet præcise og specifikke termer, der tydeligt afspejler din virksomheds forventninger. Dette sikrer, at du ikke blot tiltrækker kandidater, men de rette profiler, som kan skabe værdi.

3. Virksomheden

Sidst, men ikke mindst, er det afgørende at tilføje en beskrivelse af din virksomhed. Du skal herunder tydeliggøre, hvad kandidaterne kan forvente af din virksomhed. En konkret og ærlig introduktion til din virksomheds nuværende situation, vision og værdier samt en klar fremlægning af stillingens fremtidskonturer og udviklingsmuligheder. Det kan hjælpe med at tiltrække de kandidater, der deler jeres værdier og er motiverede for at bidrage til netop jeres succes.

Fortæl for eksempel om, hvad der karakteriserer jeres arbejdsmiljø, eller hvordan din virksomhed skiller sig ud fra jeres konkurrenter. Dette kaldes også Employer Value Proposition (EVP) og er en vigtig grundsten inden for Employer Branding. Med et gennemarbejdet og præcist stillingsopslag øger du sandsynligheden for, at din rekruttering ender ud med den ideelle medarbejder, der kan bidrage til din virksomheds succes og udvikling.

Hvad skal du evaluér kandidaterne på?

Når du ansætter, er det vigtigt at være opmærksom på både kandidatens faglige kvalifikationer og deres evne til at tilpasse sig din virksomheds kultur. Selvom en jobsamtale giver et hurtigt indtryk, kan den sjældent afsløre, om kandidaten vil trives i teamet. Det er derfor essentielt at bruge flere evalueringsmetoder, såsom case-opgaver, strukturerede interviews og tests. Dette giver dig et bedre grundlag for at vurdere, hvordan kandidaten vil fungere i rollen og i forhold til teamet.

En grundig onboarding er også en nøglefaktor for en succesfuld rekruttering. Uden en struktureret introduktion kan selv de bedste kandidater have svært ved at tilpasse sig din virksomheds dynamik og kultur. En vellykket onboarding skaber forståelse for både arbejdsopgaver og forventninger. Det hjælper kandidaten med at falde godt til og minimerer risikoen for fejlrekrutteringer. For yderligere indsigt, læs denne artikel om, hvordan du undgår fejlrekrutteringer.

Skab stærke rekrutteringer med en præcis jobbeskrivelse

Et gennemarbejdet stillingsopslag er afgørende for at tiltrække de rette kandidater. Det skal klart beskrive stillingen, den ideelle kandidat og din virksomheds kultur og værdier, så potentielle ansøgere får et realistisk og inspirerende billede af jobbet og organisationen. Samtidig er en grundig evaluering af kandidaternes faglige kvalifikationer og kulturelle match, kombineret med en struktureret onboarding, central for at sikre, at den nye medarbejder trives og skaber værdi.

Hos Searcher indleder vi processen med at forstå din virksomhed i dybden – dens kultur, værdier, behov og de kompetencer, I søger hos den nye kollega. På baggrund heraf udarbejder vi et målrettet og engagerende stillingsopslag, som tydeligt afspejler disse elementer. Det giver kandidaterne en realistisk fornemmelse af, hvordan det er at arbejde i jeres organisation, og hvad der forventes i rollen. På den måde tiltrækker vi ikke blot kandidater, der kan udfylde stillingen, men dém, der også passer ind i kulturen og kan bidrage til din virksomheds langsigtede succes.

Nysgerrig på mere? Kan du læse vores artikel, fem tips til den effektive rekruttering, hvis du vil vide mere om, hvordan du skaber den optimale rekrutteringsproces.

Få hjælp nu

Kontakt os og fortæl om dine ønsker

Skal vi hjælpe dig med at rekruttere nøglemedarbejdere til dit team eller er du kandidaten der søger et nyt kapitel i dit erhvervsliv?